I denne artikel kommer jeg omkring hvorfor energiforvaltning er vigtigt, når man har en autistisk hjerne, samt forskellige strategier til at få overblik over, hvilke opgaver der koster mest energi, og hvordan man prioriterer imellem dem.
Hvorfor er energiforvaltning så vigtigt for autistiske mennesker?
Autistiske hjerner bruger mere energi på at være i verden end ikke autistiske hjerner gør. Det skyldes blandt andet at den autistiske hjerne forudsiger verden anderledes, har en anderledes sansebearbejdning og har anderledes fungerende og eksekutive funktioner, bare for at nævne nogle af de ting, der gør at autistiske hjerner ofte bruger meget energi.
Samtidig, så skal mennesker med autistiske hjerner også bruge energi på at prøve at passe ind i et samfund med nogle rammer, som ikke er designet til den slags hjerner. Det kræver også energi, og er en af grundene til, at jeg ofte siger at autisme bliver et handicap i mødet med et samfund, der ikke er designet til os.
Derfor er det vigtigt for autistiske mennesker, at være gode til at energiforvalte - for hvis alt koster mere energi end det burde, og ens batteri aflader hurtigere, er man nødt til at prioritere sin energi, for ikke at brænde ud.
Jeg er i mine snart 10 år i autismeverden blevet præsenteret for flere forskellige måder at energiforvalte, og nogle af dem jeg har været gladest for, vil jeg præsentere dig for i artiklen her.
Røde, gule og grønne opgaver
Det her er en af de mere simple - men effektive - måder at forvalte sin energi på.
Til at starte med skal man få et overblik over de opgaver og aktiviteter man vil kategorisere. For nogen giver det mening at lave en stor samlet liste, for andre er det nemmere at kigge på en konkret uge, og tage udgangspunkt i aftaler og opgaver dér.
Derefter inddeler man dem i kategorierne rød, gul og grøn, hvor:
Rød er meget energikrævende
Gul er lidt energikrævende
Grøn er ikke-energikrævende, eller ting der giver energi.
Derefter bliver opgaven at sørge for, at der er balance imellem de 3 typer af opgaver. Hvis du har en tung rød opgave den ene dag, er det vigtigt at lægge en grøn opgave den næste dag, så du får ladet op.
For nogen kan det være rart at lave nogle faste regler omkring de 3 typer af opgaver. Det kan f.eks. være at for hver rød opgave, skal jeg have en grøn opgave. Eller der må kun være 3 røde opgaver på en uge. Det er meget forskelligt, hvad der giver mening for den enkelte.
Jeg har lavet et skema, der kan skabe overblik over røde, gule og grønne opgaver en konkret uge, som du kan downloade og bruge. Du finder det i bunden af artiklen.
Hvis du føler at røde, gule og grønne opgaver bliver for ukonkret, så er energiregnskabet måske mere for dig.
Energiregnskabet
At lave et energiregnskab på denne måde minder mest af alt om at lave et budget og et regnskab for ens penge - men i stedet for at lægge budget for den kommende måneds regninger eller en rejse man gerne vil på, får man et overblik over sin energi.
Den første opgave er at lave et overordnet energibudget, hvor man finder ud af hvor meget de enkelte opgaver giver og koster. Sæt det op, som du ville sætte et almindeligt budget op, med indtægter på den ene side, og udgifter på den anden side.
Derefter er den første opgave at finde ud af, hvor meget energi man starter med på energikontoen, hvis man har sovet godt om natten og vågner frisk og udhvilet. Hvis ikke man selv har en idé, så foreslår jeg at man starter med 100. En vigtig note her er, at hvis man også har en cyklus, så svinger ens udgangspunkt afhængig af, hvor man er i sin cyklus. Jeg oplever f.eks. selv, at hvis jeg starter med 100 midt i cyklus, i den fase nogen kalder indre sommer, så starter jeg kun med 75 hvis jeg har menstruation, den fase som kaldes indre vinter.
Når man har fundet sit udgangspunkt for, hvor meget energi man starter med, så går man i gang med at inddele opgaver og aktiviteter i henholdsvis indtægter og udgifter. Hvis du allerede har inddelt opgaverne i rød, gul og grøn, så er de grønne opgaver indtægterne, de gule opgaver er små udgifter og de røde opgaver er store udgifter.
Fordi man nu har en idé om, hvad man starter med på energikontoen, og hvad de forskellige opgaver giver eller koster i energi, så kan man opsætte energiregnskabet for en bestemt dag eller en bestemt uge. Denne her del bliver kaldt energiregnskab af fagfolk, også selvom det i økonomi-termer minder mere om at lægge et budget. Spørg mig ikke hvorfor. Målet med energiregnskabet er ikke at gå i 0 hver dag eller uge! Målet er derimod at slutte med en lille smule tilbage på energikontoen, for så har man lidt at gøre godt med, i tilfælde af, at der skulle opstå en uforudset udgift eller en ændring i planen, så noget koster mere end forventet.
Når man skal sortere opgaver fra
Nogle gange sidder man med et energiregnskab, hvor det er tydeligt, at man er nødt til at sortere nogle opgaver fra. Her kan det give mening at sortere opgaverne efter hvor meget energi de koster på den ene akse, og hvor vigtige de er at gøre lige nu på den anden akse. Den kan vi kalde “need to do” og “nice to do”. Det giver (som illustreret nedenfor) 4 forskellige bokse.
Grønne opgaver, som er “need to do”
Grønne opgaver, som er “nice to do”
Gule og røde opgaver, som er “need to do”
Gule og røde opgaver, som er “nice to do”
De grønne opgaver, som er på need to do-listen, beholder du selvfølgelig i kalenderen. Det er ikke dem, der er problemet - tværtimod, de er vigtige for at få energi og lade op.
Dernæst giver det mening at forholde sig til de gule og røde opgaver, som ikke er vigtige lige nu, men er nice to do. Hvis de bliver vigtige på et tidspunkt, måske pga. en deadline, så kan det være en hjælp at planlægge et andet konkret tidspunkt at udføre opgaven på.
Hvis ikke, så lav en nice to do-liste, du gemmer et sted, og kan tage frem hvis du har energi i overskud på et tidspunkt.
Efter at have forholdt sig til de 2 kategorier, giver det mening at forholde sig til de gule og røde opgaver på “need to do" -listen. For mig er det en hjælp først og fremmest at blive klar over, om der er en deadline. Hvis der er det, så synes jeg det er rart at skemalægge opgaven 1-2 dage før, men med masser af restitution både før og efter, så det ikke tager for hårdt i energiregnskabet.
Hvis der ikke er en deadline, så kan du placere opgaven der i planen, hvor det giver bedst mening i forhold til de andre opgaver. Husk at lægge restitution ind både før og efter. Hvis det er en opgave, der gentager sig, kan du med fordel se, om den kan gøres billigere i energiregnskabet med batteriet - det kommer jeg til senere i denne artikel.
Den sidste kategori er de grønne opgaver, som er “nice to do.” Dem vil jeg opfordre dig til at prioritere i det omfang, det er muligt og meningsfuldt for dig. Ikke fordi de er vigtige nødvendigvis, men fordi de gør noget godt for dig (ellers havde de ikke været grønne og heller ikke været med på din liste over opgaver). De grønne opgaver er vigtige, fordi det ofte er der, man slapper af, lader op eller dyrker sin hobby - og det er vigtigt at prioritere for at have det godt.
Tilpasning af opgaver med batteriet
Batteriet er et værktøj jeg selv lavede for nogle år siden, fordi der bare er nogle opgaver, som er for vigtige til at jeg kan vælge dem fra, og som samtidig koster for meget i mit energiregnskab til, at jeg får dem gjort regelmæssigt, hvis jeg insisterer på at gøre dem perfekt hver eneste gang. Et eksempel på sådan en opgave er tandbørstning. Af flere forskellige årsager er tandbørstning meget overvældende for mig, men jeg kan ikke bare sortere den fra, fordi jeg ellers risikerer at få huller i tænderne, hvilket betyder smerter og store (økonomiske) tandlægeregninger på sigt.
Da jeg var sygemeldt med stress i 2020, læste jeg et sted, at “alt det er værd at gøre, er det værd at gøre dårligt”. Derfor tænkte jeg, at jeg måtte finde en måde at gøre opgaven “billigere” på i mit energiregnskab, så jeg kunne vedligeholde min mundhygiejne efter bedste evne, uden at lave overtræk på energikontoen.
Derfor lavede jeg værktøjet batteriet, som du kan se nedenfor.
Man bruger det ved at sætte opgaven i sin oprindelige form på 100% - det er den del, der kræver, at man har mest energi tilbage på energikontoen, og derfor skal ens indre batteri være grønt, før man udfører opgaven på den måde.
Derefter kan man sætte mindre energikrævende måder at gennemføre opgaven på, ind på de procentsatser, der giver mening for en.
Hvis tandbørstning med tandtråd er 100%, kan det være at tandbørstning uden tandtråd er 70%, og at skylle munden med vand er 20%. Det er selvfølgelig bedst at børste tænder med tandtråd hver aften, men hvis ikke man har energi til det, så er det bedre at skylle munden med vand end at gøre ingenting, for alt det er værd at gøre, er det værd at gøre dårligt.
Forbered dig på krisesituationer mens du har overskud
Der er intet, der kan tømme energikontoen, som en nedsmeltning eller anden voldsom reaktion i affekt. Derfor er en del af energiforvaltningen også at have styr på sine strategier til nødsituationer.
Jeg har allerede skrevet en artikel herinde om mine strategier til at håndtere uforudsete ændringer - den kan du læse her. Derudover har jeg for nylig lavet en plakat med mine personlige strategier til at håndtere angstanfald og overbelastninger. Strategierne er beskrevet med tekst og billeder, fordi jeg ved, at jeg har det svært med verbale instruktioner, når jeg har det dårligt.
Jeg kan ikke lave en generel strategiplakat til alle, fordi det er så individuelt hvad der virker for en - men jeg kan give inspiration, så du der læser med, får en ide om hvad du kan gøre der måtte virke for dig. Derfor kan jeg kun skrive, at jeg har lavet plakaten, og skrive om mine strategier, men ikke lave en generel oversigt, der kan bruges af alle.
Hvis du vil vide mere
Hvis du gerne vil vide mere om autisme og energiforvaltning, og hvorfor det er vigtigt at have styr på sit energiregnskab, kan jeg varmt anbefale at man læser bogen “Hverdagsstrategier for voksne med ADHD og Autisme”, som jeg også har skrevet om i mine boganbefalinger. Den kommer godt omkring mange opgaver og udfordringer, og foreslår endnu flere løsninger og strategier end jeg har med her.
Skabeloner du frit kan downloade
__________________________________
Har du nogle spørgsmål efter at have læst denne artikel, finder du svar på ofte stillede spørgsmål ved at klikke her - og skulle du have lyst til at støtte det formidlende arbejde jeg laver på min hjemmeside, og samtidig få adgang til mit nyhedsbrev, kan du læse mere om hvordan du kan gøre det ved at klikke her.
