Et fagligt indefra-perspektiv
I denne artikel deler jeg ud af fakta om autisme og sanserne, hvordan jeg oplever mine sensoriske udfordringer, og hvordan en sanseprofil har hjulpet mig til at forstå mig selv bedre
Fakta - autisme og sanserne
Autistiske mennesker sanser verden anderledes. Ifølge Tony Attwood (Fortalt på Sikon, 2023) er det op mod 88% af autistiske mennesker, der oplever sensoriske udfordringer. Nogle autistiske mennesker oplever en øget sensitivitet, også kaldet hypersensitivitet, imens andre autistiske mennesker oplever en nedsat sensitivitet, også kaldet hyposensitivitet.
Hvert autistisk menneske sanser verden på en unik måde, så det er meget individuelt fra person til person, hvilke sanser der er påvirket på hvilken måde. Der er dog noget der peger på, at mange autistiske mennesker oplever at have en grad af HYPERsensitivitet på de ydre sanser (syn, hørelse, lugte, smag, føle), og så oplever at have en grad HYPOsensitivitet på de indre sanser (muskelledsansen, balancesansen og interoception).
I mit hoved giver det god mening, når vi kobler viden om det autistiske sanseapparat sammen med den viden vi har om autisme og den forudsigende hjerne. Ifølge teorien om den forudsigende hjerne fungerer sanserne nemlig som faktatjekkere, der vurderer om hjernens forestillinger og forudsigelser i en given situation er korrekt - og den autistiske hjerne har mindre tillid til sine forudsigelser end til sine sanser. Derfor giver det mening, hvis mange autistiske mennesker er meget opmærksomme på de ydre sanser, for løbende at tjekke om de forudsiger verden korrekt - og den menneskelige krop er jo designet så smart, at de kompetencer vi træner, dem bliver vi gode til.
På samme måde giver det (i hvert fald for mig) god mening, at man kan overhøre eller have svært ved at mærke de indre sanser, hvis man er meget fokuseret på de ydre sanser.
Mine oplevelser med et anderledes sanseapparat
Som autist sanser jeg altså verden anderledes end de fleste. For mig betyder det for eksempel at:
Jeg nogle gange bliver overstimuleret af at lave mad til mig selv pga alle duftene, og kan miste appetitten pga. af det
Jeg oplever sanseforstyrrelser i min krop, der lidt føles som myrer eller edderkopper i mine arme og ben
Jeg kan høre ting andre ikke kan høre som elektricitet i ledninger og lyde langt væk fra hvor jeg er
Jeg mærker god musik i hele kroppen på en måde der kan gøre mig helt euforisk
Jeg kan dufte mange forskellige ting kraftigere end de fleste, både det gode og det dårlige
Det giver mig fysisk ubehag i kroppen at røre ved ting med bestemte teksturer, som f.eks bestik af træ eller bestemte typer af pap
Jeg er meget sensitiv over for skarpt lys - det gør fysisk ondt i mine øjne og giver mig hovedpine hurtigt
Jeg har svært ved at mærke min krops behov hvis jeg er stresset eller utryg - og bliver så overvældet af alle behov på en gang, når jeg er rolig og tryg igen
Jeg har svært ved at registrere hvor jeg er i et lokale, og støder derfor ofte ind i ting
Jeg ikke stopper med at mærke det efter noget tid, hvis mit tøj sidder forkert eller kradser
Noget af det bedste jeg ved er at være i skoven i foråret, fordi jeg mærker solens lys, hører fuglene, dufter foråret og ser de fine blomster mere intenst end de fleste
Sanseprofil
Jeg er så heldig at arbejde sammen med en masse søde og dygtige ergoterapeuter, og har i den forbindelse også fået lavet en sanseprofil, så vi har et eksempel på en autistisk sanseprofil vi kunne vise frem på en intern faglig dag. Hvis ikke du ved hvad en ergoterapeut er, så kan jeg fortælle, at en af vores elever har kaldt det en “sanselærer”, hvilket jeg synes beskriver det meget godt. I mit hoved hedder de “tilgængelighedsterapeuter”, fordi de med udgangspunkt i fysiske, sensoriske og pædagogiske forudsætninger arbejder med at tilpasse hverdagens opgaver til den enkeltes forudsætninger - og et af deres værktøjer, til at afdække en borgers sensoriske behov, er en sanseprofil.
Min sanseprofil har været et vigtigt værktøj, for at kunne forstå mig selv og mine sensoriske behov endnu bedre. Særligt det at lære om “de 4 kvadranter i en sanseprofil” har givet mig en større forståelse for, hvor forskellige sensoriske behov, man kan have.
De 4 kvadranter er som følger:
Nedsat registrering (tilskuer)
Sansesøgende (søger)
Sensorisk følsom (sensor)
Sensorisk skyhed (fravælger)
En af mine kolleger har tildelt en figur fra Peter Plys til hver kvadrant, hvilket har hjulpet mig til bedre at forstå, hvad de forskellige kvadranter dækker over. De figurer, der hører til de forskellige kvadranter, er henholdsvis:
Nedsat registrering som Peter Plys
Sansesøgende som Tigerdyret
Sensorisk følsom som Grislingen
Sensorisk sky som Ninka Ninus
Når man får lavet en sanseprofil, får man en score i hver af de 4 kvadranter. Man har mulighed for at score lig med (=), hvilket er som de fleste. Derudover kan man score minus (-)og minus minus (--), hvilket er mindre end og meget mindre end de fleste. Man kan også score plus (+) og plus plus (++), hvilket er mere end eller meget mere end de fleste.
Hvis man scorer højt i nedsat registrering, har man en tendens til ikke at registrere ting, imens en lav score betyder at man har en tendens til at registrere alting. Scorer man derimod højt i sansesøgende, har man en tendens til aktivt at søge sansemæssig stimuli, imens en lav score betyder at man har begrænset eller ingen tendens til selv at søge sansemæssig stimuli. En høj score i sensorisk følsom betyder at man er følsom overfor stimuli omkring sig, mens en lav score betyder at man ikke er. Og sidst men ikke mindst, så betyder en høj score i sensorisk skyhed at man har nemt ved og/eller behov for aktivt at regulere sanseinput i sin hverdag, mens en lav score betyder at man har svært ved eller muligvis ikke har behov for aktivt at regulere sanseinput i sin hverdag
Jeg scorede ++ i alle kvadranter på nær sansesøgende, der scorede jeg =.
Hvordan føles det, når sanserne bliver overbelastede?
Når ens sanser bliver overvældede, kan man ende ud i flere forskellige reaktioner. Nogle gange ender man i en overbelastning, der for mig føles mest som hvis nogen hiver stikkontakten ud til den ‘maskine’, der er min hjerne, og forsøger at genstarte systemet. Alt omkring mig foregår i slowmotion, og jeg har mest brug for at være i et mørkt rum for mig selv.
Andre gange kan det resultere i en nedsmeltning, hvor jeg reagerer med voldsomme følelser mod mennesker omkring mig. Det sker især hvis mine sanser er overstimulerede, og folk så samtidig stiller krav til mig, jeg ikke kan honorere. Der er også den mere stille version af denne reaktion, en nedlukning, hvor vreden og frustrationen holdes inde i, samtidig med at jeg er overstimuleret.
Og så er der panikanfaldene, de er kendetegnede ved at minde om nedsmeltningerne, men at mine følelser er mere ængstelige og paniske, hvor de i en nedsmeltning for mig er mere vrede eller irriterede. Her ender jeg oftest hvis jeg i forvejen er i gang med noget, jeg er nervøs omkring eller er bange for, og at mine sanser så også bliver overstimulerede.
Hvordan føles det at være på grænsen til en nedsmeltning?
Det skrev lidt om den 28. februar om aftenen, i forsøget på at tøjle den nedsmeltning, som jeg var meget tæt på at ende i. At jeg var endt helt derude var ikke fordi det havde været en dårlig dag - tværtimod, det havde været en god dag, hvor jeg havde været ude og holde foredrag. Jeg havde dog brugt alt min energi og lidt mere til, og derfor var jeg på grænsen til enten at nedsmelte eller ryge ud i overbelastning. Derfor skrev jeg følgende tekst ned, for at bearbejde mine følelser:
“Min hjerne er fanget i et stadie af rastløshed, hvor intet kan holde min opmærksomhed, men at jeg heller ikke kan lave ingenting. Jeg er et forkert skridt fra en nedsmeltning, og der er ingen pille jeg kan tage der stopper det.
I det her mental state er TikTok både min bedste ven og min værste fjende, fordi den konstante strøm af videoer kan holde min opmærksomhed lidt mere end det meste andet kan. Jeg kan doom-scrolle meget længe når jeg har det sådan her.
Jeg ved hvorfor jeg har det sådan - det er en kombination af overtræk på energikontoen, samt at jeg har været helt oppe og flyve efter et godt foredrag og at have udgivet en ny artikel. Jeg er på grænsen nu, grænsen til nedsmeltning og total panik og destruktion i mit hoved.
Musik hjælper ikke, for det overstimulerer og gør ondt i ørene. Alt klør på min krop fordi sanseforstyrrelserne raser i kroppen imens jeg er rastløs. Mine øjne gør ondt, mit hoved gør ondt, det trykker bag øjnene som når en overbelastnings-hovedpine er på vej. Det her stadie er forfærdeligt.
Jeg vil helst bare sove, men det er svært at sove når det føles som om at 1000 små edderkopper kravler inde i ens arme, når hovedet dunker og tankerne larmer, og at man ikke kan lytte til podcast for at flytte fokus fordi det gør ondt i ørene.
Folk på internettet elsker quirky billeder og videoer af autistiske kvinder med nuttede særinteresser og små drenge der leger med toge, men hvis ikke man har prøvet det, ved man ikke hvor fucking forfærdeligt det er at være AuDHD’er på de dårlige dage.
At skrive det hele ned flytter heldigvis fokus. At prøve at være i kroppen flytter fokus. Men det er hårdt, og det her er noget af det værste ved at være AuDHD’er, at være fanget i sin egen krop et sted hvor ingen af ens strategier virker, og alt bare er for meget og for lidt på samme tid. Og hvis ikke man selv har prøvet det, forstår man ikke, hvor nederen den følelse er.”
Strategier i hverdagen
Det er forskelligt, hvad der virker fra person til person, men jeg vil gerne fortælle lidt om hvad der virker for mig. Jeg deler mine strategier op i 3 overordnede kategorier:
Strategier og værktøjer til at skærme
Strategier og værktøjer til at stimulere
Strategier og værktøjer til at berolige med tryk
Til at skærme bruger jeg blandt andet både solbriller og høretelefoner. På rigtig solfulde dage kan det også være en hjælp at skærme med en kasket eller en paraply udover det. Vi har også mørklægningsgardiner i min lejlighed, så jeg kan holde solen, når den generer mig. Gardinerne er næsten altid rullet mindst halvvejs ned hjemme hos os.
Til at stimulere er der mange gode muligheder, men især sanseringe er jeg glad for. De giver en god følelse på fingrene, og hjælper mig med at finde ro i min krop. Jeg er også glad for at rokke frem og tilbage, eller at vippe mine arme op og ned, hvis jeg har brug for det. Det er det, man også kalder at stimme, altså gentagne bevægelser lavet med kroppen for at stimulere kroppen og nervesystemet.
Til at berolige med tryk er jeg glad for at sove med en tyngdedyne om natten. Lige nu sover jeg med en 9kg tyngdedyne fra Restful Blanket*, og før det sov jeg med en 8kg tyngdedyne fra Ikea. Jeg har tidligere også prøvet en kugledyne med store kugler (ca 4 cm i diameter), men min dyne fra Restful Blanket er klart min favorit, fordi den smyger sig til kroppen på en anden måde, end de andre dyner gør. Jeg drømmer om en dag at købe en tyngdebamse samt en tyngdevest også, for det tror jeg at jeg kunne have gavn af, men det er stadig på ønskelisten.
Vil du vide mere om autisme og sanserne, så klik her
Vil du vide mere om sanseprofiler, så klik her
*Reklame, da dynen er modtaget i gave
