Og hvad den teori har med autisme at gøre
Hvad er teorien om den forudsigende hjerne?
Teorien om den forudsigende hjerne er en teori fra 1990’erne, der vender vores opfattelse af, hvordan hjernen tænker og oplever verden, helt på hovedet. Som mennesker har vi intuitivt en oplevelse af, at vores hjerner tænker og bearbejder informationer lidt som en computer. Der kommer noget information ind, vi bearbejder den information, og så kommer der et resultat ud i form af tanker, følelser og/eller handlinger. Det lyder også meget godt - det er bare ikke det, der sker i virkeligheden.
I virkeligheden opbygger vores hjerne en masse mentale modeller af verden - hvis det er en hjælp for dig, så kan du forestille dig modellerne som mentale apps. De modeller/mentale apps hjernen bygger, er baseret på tidligere erfaringer, informationer vi har fået, der er relevante for modellen og vores egne indre forestillinger. Hjernen bruger så sine sanser til at faktatjekke, om den model, den har bygget, også stemmer overens med, hvad der sker i den virkelige verden.
Melder sanserne tilbage, at der er en uoverensstemmelse mellem dens model og den virkelige verden, opstår der det, man kalder en forudsigelsesfejl. Et eksempel på en situation, hvor der opstår en forudsigelsesfejl, kan være hvis man i juli måned har kigget på vejrudsigten, den har lovet varme og solskin, så man har taget shorts og en t-shirt på, og lige pludselig mærker man en regndråbe på sin skulder. Det var ikke lige det, man havde forberedt sig på - eller klædt sig på til. Når der opstår forudsigelsesfejl, vil hjernen bruge de nye informationer, forudsigelsesfejlen har givet, til at tilpasse sine modeller, så de forhåbentlig bliver mere retvisende næste gang.
Den forudsigende hjerne og autisme
Det kan være at du, der læser med, nu sidder derude og tænker “sejt nok, men hvad har det med autisme at gøre?”. Det skal jeg sige dig. I sin bog Autisme og den forudsigende hjerne hjælper den hollandske forsker og forfatter Peter Vermeulen os til at forstå, hvordan den autistiske hjerne bearbejder informationer og dermed bygger sine modeller anderledes end neurotypiske hjerner.
Forskning peger på, at den autistiske hjerne bearbejder information på en mere absolut og detaljeret måde. Dette medfører følgende:
Den autistiske hjerne bygger meget detaljerede modeller, den anvender til mødet med verden.
Den autistiske hjerne har en tendens til at overvurdere betydningen af forudsigelsesfejl.
Den autistiske hjerne har svært ved at aflæse og tilføje kontekst til en given situation.
Den autistiske hjerne har ikke altid tillid til sine egne modeller - og derfor er det autistiske sansesystem på overarbejde, fordi den autistiske hjerne hele tiden faktatjekker, om modellen for en given situation nu er korrekt.
Jeg vil prøve at forklare og uddybe ovenstående så godt jeg nu kan, men det er svært at korte indholdet af flere bøger ned til en artikel. Ønsker du at vide mere om emnet, vil jeg anbefale dig at se min referenceliste, som jeg tilføjer i bunden af artiklen.
De detaljerede modeller
Den autistiske hjerne bearbejder informationer på en meget detaljeorienteret måde, og har ofte et fokus på forskelle frem for ligheder. Det stiller høje krav til de modeller, den autistiske hjerne udarbejder, for når man er opmærksom på alle detaljer i en given situation, så skal der fyldes meget information i en model, for at der er nok information.
Det er en af grundene til, at det for autistiske hjerner ikke er nok, at have en plan, der hedder “jeg skal med bussen ved 11-tiden”, sådan som en neurotypisk hjerne typisk ville gøre. Det er ikke konkret og detaljeret nok. For en autistisk hjerne, vil der være behov for at få svaret på en masse spørgsmål, og opklaret en masse detaljer, inden planen (og dermed modellen for opgaven) er klar. Et eksempel på et resultat kunne være: “Jeg skal gå hjemmefra klokken 10:52, gå 835 meter af Snæversti inden jeg drejer til højre af Bregnevej, hvor busstoppestedet er i enden af vejen, for at tage bus 715 klokken 11:06”
Når ens modeller er så detaljerede, er der mange flere ting, der kan være forkerte, og som derfor kan lede til forudsigelsesfejl. Med udgangspunkt i eksemplet ovenfor, kan det f.eks. medføre en forudsigelsesfejl, hvis bussen først kommer kl. 11:08. Eller hvis snæversti er spærret pga. vejarbejde, og man derfor er nødt til at gå en omvej. Eller hvis man pga. højre- og venstre blindhed er gået til venstre i stedet for højre af Bregnevej, og så er nødt til at vende om for at løbe efter bussen, man er ved at komme for sent til.
Det er også her, der er en af de væsentligste forskelle på autistisk og neurotypisk informationsbearbejdning - for den neurotypiske hjerne, der er mere tilbøjelig til at have en mindre detaljeret model for opgaven, som i eksemplet ovenfor hvor der bare står ”jeg skal med bussen ved 11-tiden”, oplever jo ikke en forudsigelsesfejl, hvis bussen kommer 11:08 i stedet for 11:06. Den neurotypiske hjerne skal derfor ikke bruge en masse ressourcer på at omstille sig.
Resultatet af hele tiden at få at vide, at ens forudsigelser er fyldt med fejl er, at den autistiske hjerne konstant og hele tiden bombarderes med forudsigelsesfejl, fordi verden omkring os er omskiftelig og uforudsigelig. Det er et vilkår, vi desværre ikke kan lave om på. Når hjernen får besked om, at der opstår forudsigelsesfejl, vil den prøve at tilpasse modellerne, så de bliver korrekte til næste gang; men for den autistiske hjerne, kan det starte en ond cirkel, hvor den hele tiden tilpasser og justerer detaljerne i sine modeller, til de til sidst er næsten ubrugelige, fordi de kun er korrekte i meget specifikke situationer. Det er også derfor, den autistiske hjerne kan have svært ved at have tillid til sine modeller, for den får jo hele tiden at vide, at der er noget i modellerne, der ikke er korrekt.
Hvad er kontekst? Og hvorfor er det vigtigt?
Hvis man slår ordet kontekst op i ordbogen, får man følgende forklaring: sproglig eller kommunikativ sammenhæng som et ord, et udtryk eller en ytring indgår i.
Som jeg forstår det, så er kontekst de mellemregninger, der skaber sammenhæng mellem tanker, følelser og handlinger. Hvis man f.eks. ser en person med tårer i øjnene, så er det konteksten, der hjælper en med at forstå, om personen græder af glæde eller er ked af det. Og hvis din kollega kommer gående imod dig med et ‘resting bitch face’, er det konteksten der hjælper en med at forstå, om kollegaen bare er træt, eller om vedkommende i virkeligheden er sur over noget.
Problemet med kontekst er, at det ofte er noget, man skal aflæse eller gætte sig til, og det har autistiske hjerner svært ved. Det er en ret stor ulempe, især i sociale situationer, hvor den kontekst, der ligger til grund for hvad en person siger eller gør, ikke bliver italesat. Det kan gøre det svært at modtage en besked eller en hentydning på samme måde som afsenderen havde en intention om, at det skulle modtages.
Autistiske mennesker er også udfordret af, at neurotypiske sociale normer dikterer, at konteksten/de mentale mellemregninger, oftest ikke er noget man italesætter. Det leder ofte til, at når autistiske mennesker forsøger at italesætte deres mentale mellemregninger, og dermed forklare konteksten bag en given handling, så bliver det misforstået som en undskyldning (hvilket neurotypiske tolker som at man fralægger sig ansvaret for, at man potentielt har sagt eller gjort noget man ikke skulle, og derfor bliver sure over).
Væsentligheden af en forudsigelsesfejl er også defineret af konteksten. Hvis din ven kommer på besøg, og har farvet sit hår blåt siden sidst I så hinanden, uden du var forberedt på det, så er denne vens generelle adfærd omkring hårfarvning med til at definere, om det er en lille forudsigelsesfejl, man ikke behøver at reagere så meget på, eller om det er en stor forudsigelsesfejl der kræver at man ændrer hele sin opfattelse af denne person. Hvis det er en ven, der farver sit hår ofte og tit farver det i skrigende farver, så er det ikke så mærkeligt, at de møder op med blåt hår - men hvis det er en ven, som aldrig har farvet sit hår før, vil det være en ret stor forudsigelsesfejl, pludselig at se dem med blåt hår.
At autistiske hjerner har svært ved at aflæse kontekst, har den afledte effekt, at de har svært ved at definere, hvor væsentlig en forudsigelsesfejl egentlig er. Og når de autistiske hjerner så samtidig har fokus på alle detaljer, og hvad der er forskelligt, så bliver resultatet, at autistiske hjerner vurderer alle forudsigelsesfejl som væsentlige forudsigelsesfejl, der gør ens modeller af verden ukorrekte og upålidelige, og forstærker den onde cirkel beskrevet i afsnittet før.
Hvad kan du gøre, for at hjælpe autistiske mennesker, der har svært ved at bygge og anvende deres mentale modeller/apps?
Der er heldigvis meget man kan gøre for at hjælpe et menneske med en autistisk hjerne, der er udfordret af, at verden forandrer sig hurtigere end de kan nå at tilpasse deres detaljerede modeller. Da det er de eksekutive funktioner, der bruges til at tilpasse og ændre opgaver, er meget af det, du kan gøre for at hjælpe, beskrevet i en tidligere artikel, jeg har delt herinde.
Derudover kan det være en hjælp, at du italesætter konteksten/dine egne mentale mellemregninger, når du snakker med et autistisk menneske. Når man forstår, hvorfor at nogen gør noget nyt, eller noget man ikke var forberedt på, er det nemmere at rumme forandringen og at tilpasse sin model.
Visuel understøttelse og forberedelse er også en styrke, da det hjælper med at skabe korrekte indre billeder, så den autistiske hjerne kan bygge korrekte modeller af verden. Hvis man f.eks. skal på tur til Zoologisk have med bussen, kan det være en fordel at vise billeder af bussen man skal med, billeder af parken, et kort over Zoologisk have og lignende.
Sociale historier kan være et godt værktøj til at forberede et autistisk menneske på nye sociale situationer. Med sociale historier italesætter man nemlig kontekst og de mentale mellemregninger på forhånd, så den autistiske person har den rette forståelse af det menneske, de skal tale med.
Hvis du vil vide mere:
Så vil jeg anbefale dig at læse:
Autisme og den forudsigende hjerne - absolut tænkning i en relativ verden af Peter Vermeulen
Sådan møder du dit barn med autisme - en håndbog til forældre af Juana Jeppesen
Related Posts
