Hvad er de eksekutive funktioner? Hvad er det ved dem, der fungerer anderledes, når man er autist og/eller har ADHD? Og hvilke værktøjer, kan man bruge til at hjælpe med at få gjort de opgaver, man har svært ved, når ens eksekutive funktioner er på overarbejde? Det har jeg skrevet om i denne artikel.
Hvad er de eksekutive funktioner?
De eksekutive funktioner er en paraplybetegnelse for de funktioner i hjernen, der planlægger, strukturerer og prioriterer opgaver, håndterer ændringer i opgaver, samt holder overblik over flere opgaver samtidig. Altså alle de funktioner i hjernen, der gør en i stand til at udføre de opgaver, man sætter sig for at gå i gang med. De eksekutive funktioner styres af hjernens frontallapper, som fungerer som hjernens dirigent.
Her er 3 eksempler, på opgaver, som kræver meget af ens eksekutive funktioner:
Køre bil for første gang selv, efter man har taget sit kørekort
Finde vej i en fremmed by uden adgang til internettet (og google maps)
Læse og forstå en tekst på et sprog, du ikke forstår så godt
Hvis du har prøvet en af ovenstående opgaver, kan du måske huske, at det krævede meget fokus af dig. At folk skulle lade være med at afbryde dig, fordi al din energi blev brugt på at koncentrere dig om opgaven. Måske følte du dig ovenikøbet irritabel, når nogen forsøgte at give dig gode råd og at få det til at se let ud, fordi det for dig var virkelig svært og krævede meget energi - og fordi det krævede meget energi, var du højst sandsynligt virkelig udmattet bagefter.
Der er mange årsager til, at ens eksekutive funktioner ikke fungerer optimalt - f.eks. hvis man er træt eller stresset. For mennesker med autisme og/eller ADHD fungerer de eksekutive funktioner dog væsentligt anderledes altid, fordi deres hjerner er designet anderledes end de neurotypiske.
Eksekutive funktioner og autisme
Den autistiske hjernes eksekutive funktioner fungerer anderledes end den neurotypiske hjernes eksekutive funktioner gør. Det skyldes, at autistiske hjerner bearbejder informationer på en absolut og mere detaljeret måde, end neurotypiske hjerner gør. Det gør den autistiske hjerne god til at fokusere i lang tid på den samme ting ad gangen - og at en autistisk hjerne derfor kan have svært ved at holde styr på mange forskellige ting samtidig.
Det er derfor, autistiske mennesker kan fordybe sig i sine særinteresser i flere timer ad gangen, men kan have svært ved at gå i gang med opvask, madlavning, rengøring, eller andre opgaver, der kræver mange små delbeslutninger og del-prioriteringer. (Vil du vide mere om hvorfor den autistiske hjerne arbejder på denne måde, så skal du læse bogen ‘autisme og den forudsigende hjerne’ af Peter Vermeulen)
Et konkret eksempel på, hvordan dette udfolder sig i praksis, fik jeg fra et oplæg med Bo Hejlskov Elvén på Sikon i april 2023. Han fortalte at forskning viser, at den neurotypiske hjerne automatisk forbereder sig på 55 forskellige scenarier for, hvad der kan ske, når man træder ud af døren om morgenen på vej mod skole eller arbejde, mens den autistiske hjerne kun forbereder sig på ét scenarie; sådan, som det plejer at være. Hver eneste ændring fra den sædvanlige rutine tager altså energi fra et autistisk menneske, fordi man aktivt skal bruge energi på at omstille sig.
En klassisk autistisk kompensationsstrategi er at lave meget sirlige og detaljerede rutiner for de nødvendige dagligdags-opgaver, man har ansvar for at udføre. Men hvad så, når der opstår en uforudset ændring i planen? Det oksekød man plejer at købe er ikke hjemme? Eller tørretumbleren virker ikke? Det kræver også en masse energi at omstille sig i de situationer, hvis det overhovedet lykkes det autistiske menneske at omstille sig.
Eksekutive funktioner og ADHD
Når man har ADHD, er man også udfordret på de eksekutive funktioner. Det skyldes, at de signalstoffer der er i ubalance, når man har ADHD (dopamin og noradrenalin) også er de signalstoffer, der hjælper en med at holde fokus og at regulere sine impulser, når man skal i gang med en opgave.
Dopamin er et signalstof, der har indflydelse på følelsen af velbehag, lykke, glæde, og tilfredsstillelse. Det er et signalstof hjernen frigiver som en belønning, når man f.eks. har gjort noget, der gør en glad. Noradrenalin er et signalstof hjernen frigiver når kroppen er stresset eller skal præstere, f.eks. lige inden man skal til eksamen, eller hvis man har lavt blodsukker.
Når der er nogle signalstoffer, man mangler, kan det føles som om at man fysisk ikke kan bevæge sin krop, for at komme i gang med en opgave, man har planlagt at gå i gang med. Som om man simpelthen rammer en usynlig mur, hver eneste gang man forsøger at gå hen til f.eks. opvasken, for at gå i gang. Man kan ofte ikke se udefra, hvor meget personen med ADHD kæmper med sin hjerne, og derfor bliver de fejltolket som dovne, men det er de ikke. Det er deres hjerne, der ikke vil samarbejde med dem om at udføre opgaven.
En klassisk ADHD kompensationsstrategi kan være at udskyde en opgave til sidste øjeblik. Når der er en hård deadline, og man derfor bliver lidt presset over at man skal færdiggøre en opgave snart, udskiller hjernen nemlig noradrenalin, og så kan man komme i gang med opgaven
Men hvad så, når man er autist og har ADHD samtidig?
Når man er autist og har ADHD samtidig, så har man både den detalje-orienterede tilgang til mødet med verden, og ubalancen i signalstoffer samtidig. I nogle situationer kan det gøre det endnu sværere at få udført de opgaver man skal, imens de 2 diagnoser i andre tilfælde kan gå ind og kompensere for hinanden.
Når vi snakker om eksekutive funktioner, kan mennesker med autisme og ADHD opleve at:
De kan have implementeret struktur og lagt en plan for en opgave, men stadig ikke gennemføre opgaven, pga ubalance i signalstofferne
At de kan have motivation og energi til at udføre en opgave, men ikke lykkes fordi der ikke har været styr på detaljerne og strukturen undervejs
At de kan implementere en struktur og rutine i en periode, men have svært ved at vedligeholde det efter et par uger, fordi det stopper med at være nyt og spændende
Det er altså vigtigt at finde strategier og løsninger, der tilgodeser både ens autistiske behov og ens ADHD-behov, når man har en AuDHD hjerne - og det kræver (ironisk nok) virkelig meget tid og energi, at finde ud af, hvad der så fungerer og ikke fungerer for en.
Strategier og værktøjer til at arbejde med neurodivergente eksekutive funktioner
Dette er en liste over strategier og værktøjer man kan bruge til at hjælpe med at få udført de opgaver, der kan være svære pga. måden ens eksekutive funktioner fungerer på. Ikke alt virker for alle, for der findes ikke one-size-fits-all løsninger når vi snakker om autisme og/eller ADHD, men det her er et sted at starte, og nogle ting man kan prøve af.
De 10 H’er: Et skema med 10 HV-spørgsmål, som man selv kan finde svarene på eller få andre til at udfylde, hvis man skal i gang med en ny opgave. Skal man selv udfylde den, giver det bedst mening at gøre det et par dage før, så man kan nå at restituere, inden man skal i gang med at gøre alt det, man har skrevet ned. Kan hentes som app eller findes i overlevelsesguidens vidensbank her.
Strukturapps som Tiimo, mobilize me eller scanhow: Hjælper med at holde overblik over opgaver, hvordan de skal udføres, hvornår de skal udføres, hvor lang tid de tager etc. Vær opmærksom på at det er apps man skal købe adgang til.
Bodydoubling: Et engelsk begreb, der dækker over, at man er sammen med nogen, imens man udfører opgaven. For nogle fungerer det bedst, at den anden person sidder i samme lokale, imens man udfører en opgave, så man kan snakke med dem, imens det for andre er nok, at den anden person er i et andet lokale og laver sin egen ting. Nogle fungerer bedst med bodydoubling i stilhed, mens andre har behov for at snakke undervejs. Og for helt andre kan det fungere, at have en person i et opkald, imens man får gjort en opgave færdig. Det vigtige er at man finder ud af hvad der fungerer for en, og sørger for at få forventningsafstemt med sin bodydouble.
Bullet journal: En bog fyldt med prikker, som man bruger til selv at tegne og skrive opgaver og struktur ind, på den måde, der måtte fungere bedst for en selv. Især god, hvis man er meget kreativt anlagt.
Goblin.tools: En engelsk hjemmeside, der bryder opgaver ned i mindre dele for dig. Du kan tilpasse hvor mange mindre dele, en opgave skal brydes ned i, ved at justere på niveauet af spiciness (jo mere spicy, jo mindre dele). Du finder hjemmesiden her
Batteriet: Det her er et af mine egne værktøjer, som jeg er virkelig glad for. Ideen med batteriet er, at man starter med at bryde en opgave ned i mindre dele, så man har overblik over alle delelementerne i en opgave, når man udfører den 100% som den skal gøres. Derefter fjerner man langsomt delelementer og/eller justerer i opgaven, så den kræver mindre energi. På den måde ved man, hvordan man skal tilpasse opgaven, hvis man f.eks. kun har 50% energi til at udføre opgaven. Jeg vedhæfter et eksempel på et udfyldt batteri nedenfor.
Prøv selv - hent batteriet som PDF fil nedenfor: