Strategier til at lykkes med mine arbejdsdage

... Og at passe på mig selv og mit mentale helbred imens

I denne artikel deler jeg ud af de værktøjer og strategier, jeg har implementeret i min hverdag, for at kunne passe mit arbejde og have styr på tingene i mit hjem samtidig. Det er ikke nødvendigvis strategier, der virker for alle, men det er det, der virker for mig. Mit mål med artiklen er at give et indblik i, hvad det kræver af mig med en AuDHD hjerne at komme igennem en arbejdsdag, hvilke strategier der hjælper mig og hvorfor, samt at give ideer til hvordan man kan skabe rammer der fungerer for neurodivergente mennesker. 

En del af de strategier, jeg nævner i artiklen her, er ting jeg har implementeret i mit hjem, og i de rutiner jeg har skabt for mig selv efter arbejde og i weekenderne. Jeg har valgt at inkludere dem, fordi det ikke er min oplevelse at man kan skille arbejde og fritid ad på den måde - hvis det ikke fungerer for mig det ene sted, så kommer det til at påvirke det andet sted, og omvendt. 

Ord skrevet med kursiv har en ordforklaring i bunden af artiklen.

Ting jeg har implementeret i mit hjem og mine hverdagsrutiner: 

Jeg laver ikke mad (fra bunden) hvis jeg har haft en arbejdsdag med fysisk fremmøde

Madlavning er en af de opgaver, der tager meget energi for mig - blandt andet pga. mine anderledes fungerende eksekutive funktioner, mine sanseforstyrrelser og de mange beslutninger, der er i en madlavningsproces. Derfor fungerer det bedst for mig ikke at lave mad fra bunden, hvis jeg har haft en arbejdsdag med fysisk fremmøde. De gange jeg har prøvet at lave mad fra bunden efter sådan en arbejdsdag, så er jeg blevet så overstimuleret og overvældet i processen, at jeg simpelthen har mistet appetitten undervejs, og har haft brug for en power nap når maden endelig var klar til at blive serveret. Vi løser dette ved at min mand laver mad, færdigretter, andet convenience mad og/eller meal-prepping

Fyld de rigtige ting i køleskabet

Blandt andet pga. ovenstående, er det vigtigt at vi sørger for at købe de rigtige ting i køleskabet, i skabene og i fryseren når vi handler ind. Det er vigtigt at have indkøbt nogle af vores begges safe-foods, yndlings snacks, madvarer vi faktisk kan overskue at bruge til madlavning og lignende. Her er det særligt vigtigt for mig at være opmærksom på det, man på engelsk kalder ‘The ADHD tax’ - altså ekstra udgifter man kan få, fordi man pga. sin ADHD. Når det kommer til indkøb af mad, så kan The ADHD tax for mig f.eks. betyde, at madvarer når at blive dårlige inden jeg får brugt dem, fordi jeg glemmer dem i køleskabet, ikke er opmærksom på udløbsdatoen, eller at de skal tilberedes på en måde der kræver mere energi end jeg har. Blandt andet derfor sparer min mand og jeg faktisk penge på at købe convenience, for der er langt større chance for at vi får brugt hvad vi køber ind, hvis det er klar eller næsten klar til at blive serveret.

Sæt en dag af hver weekend til at få styr på lejlighed, indkøb med mere

At have en dag til at få ryddet op, taget opvasken, handlet ind og gjort rent hver uge er vigtigt at have for de fleste - men for mig er det ekstra vigtigt, for jeg ved at jeg sjældent har energien til at få gjort tingene på en hverdag. Hvis jeg en uge f.eks. ikke får handlet ind om søndagen, er jeg meget mere tilbøjelig til at bruge ekstra penge på takeaway, fordi der ikke er de rigtige ting i køleskabet. Ikke at få ryddet op og gjort lejligheden ren kan betyde, at jeg ikke har overblik over hvor mine ting er, og at jeg har svært ved at være i min lejlighed fordi jeg føler at der er for meget ‘rod’ omkring mig, som jeg ikke kan overskue at rydde op.

At jeg får brugt en dag i min weekend (i mit tilfælde søndagen) på at få ryddet op, taget opvasken, handlet ind og gjort rent er altså helt essentielt for, at jeg er i stand til at passe mit arbejde ordentligt ugen efter.

Hav styr på plan B for transport, tøj mm., når jeg har en dårlig sansedag

En gang imellem har jeg de dage, jeg omtaler som dårlige sansedage. På de dage føles min krop svær at være i, min hud kradser og klør, jeg har svært ved at mærke om jeg er sulten eller om jeg skal på toilettet, og jeg bliver hurtigt overstimuleret af høje lyde, stærke lugte og skarpt lys. Hvis jeg skulle melde mig syg fra arbejde, hver gang jeg havde en dårlig sansedag, ville det ikke være holdbart i længden, så det er vigtigt at have fastlagte strategier for hvordan jeg takler det, når jeg har en dårlig sansedag. 

Nogle af de strategier jeg har til at håndtere de dage, er f.eks:

• At have blødt og behageligt tøj på

• At bruge støjdæmpende høretelefoner og solbriller til at skærme mig

• At jeg så vidt muligt undgår metroen, og tager busser i stedet for

• At bruge min sansering til at fastholde fokus i løbet af arbejdsdagen

• At sætte alarmer, så jeg husker vigtige ting som at spise min ADHD medicin

• At give mine kollegaer besked, så de ved hvorfor jeg stimmer mere eller har brug for at trække mig mere på en given arbejdsdag

  
  

Jeg har samlet nødvendige hjælpemidler og andre ting i mine tasker

Jeg har et talent for at smide ting væk, og at miste overblikket over mine ting er. Det er ret almindeligt for mennesker med neurodivergente hjerner. Jeg er også meget afhængig af at have de nødvendige hjælpemidler med mig, for at kunne komme igennem min arbejdsdag. Derfor er min løsning blevet, at jeg har en masse ting i mine tasker (håndtaske og rygsæk), som jeg altid har med mig på arbejde. Nogle af de ting jeg altid har med mig, er:

• Solbriller med styrke

• Vådservietter

• Treo og ipren

• En rejsestørrelse parfume

• En sansering

• Tamponer

• En powerbank + tilhørende ledning

• En ekstra solsikkesnor

For bare at nævne nogle af tingene. Når jeg køber ind af nogle af tingene, f.eks. smertestillende eller vådservietter, så køber jeg altid flere pakker, så jeg har nogle pakker hvis plads er i min lejlighed, og nogle andre pakker hvis plads er i min taske. Det reducerer chancen for at jeg glemmer noget væsentligt.

Ting jeg har implementeret på min arbejdsplads:

Togturen til og fra arbejde er en naturlig overgang fra hjem til arbejde og omvendt

Jeg bor på Vestsjælland og arbejder i hovedstadsområdet, så jeg pendler frem og tilbage på de arbejdsdage, hvor jeg skal møde ind på min arbejdsplads. Det er muligt at have en hjemmearbejdsdag i ny og næ, men det er ikke så ofte jeg gør det, for jeg fungerer bedst med at arbejde på min arbejdsplads. Jeg har samlet set 1 time og 15 minutter fra mit hjem til mit arbejde når jeg tager toget, og i starten troede jeg at den tid var bedst brugt på at få lavet administrativt arbejde på min computer - men jeg har fundet ud af, at jeg arbejder bedre, når jeg bruger togturen om morgenen på at omstille mig fra hjem til arbejde, og om eftermiddagen fra arbejde til hjemme. Jeg bruger meget mental energi på at forberede mig på alle opgaver jeg laver, fordi min hjerne har et stort fokus på detaljerne, så at vide at jeg har tid i toget til den mentale forberedelse og omstilling, gør at jeg kan arbejde mere effektivt, når jeg er på arbejde, og at jeg får holdt mere fri (også mentalt) når jeg ikke er på arbejde.

Min arbejdskalender er et af mine vigtigste hjælpemidler

Min arbejdskalender er et af mine vigtigste værktøjer til at komme igennem min dag. Det er den af følgende årsager:

• Den hjælper mig med at undgå dårlig planlægning som konsekvens af mine problemer med tidsblindhed, fordi opgaver der tager kort tid er små firkanter, imens opgaver der tager lang tid er store firkanter

• Jeg kan indstille den til at give mig notifikationer inden jeg skal i gang med en ny opgave, hvilket hjælper mig med skift mellem opgaver

• Ved at planlægge administrativt arbejde direkte i min arbejdskalender, undgår jeg at have en lang to-do-liste som jeg bliver overvældet af at kigge på. I stedet har jeg mange små to-do-lister i kalenderen, og som bonus er der så allerede fastsat et tidspunkt, hvor jeg skal løse opgaverne på den liste. Det øger forudsætningerne for at jeg faktisk får løst opgaven betydeligt. 

  
  

Hellere mange korte arbejdsdage end få lange arbejdsdage

Jeg er ansat til at arbejde gennemsnitligt 32 timer om ugen, og jeg ved at jeg arbejder utroligt hurtigt og effektivt, når jeg er i stand til at arbejde fokuseret med en opgave - især hvis jeg ender i hyperfokus. At jeg kan arbejde så effektivt og fokuseret med mine opgaver, er en konsekvens af, at min hjerne har svært ved at regulere sit energiforbrug. Det kombineret med den ekstra mentale energi jeg bruger på at forberede mig på opgaver, samt at forholde mig til sociale situationer omkring mig, medfører at jeg ret hurtigt løber tør for energi. Derfor fungerer det bedst for mig, at jeg arbejder alle dage mandag - fredag, og at jeg så kan holde arbejdsdagen kortere, end hvis jeg kun arbejder 4 dage om ugen og så holder en ugentlig fridag. 

Ordforklaringer:

Eksekutive funktioner: Paraplybetegnelse for de funktioner hjernen bruger til at planlægge opgaver, strukturere opgaver samt bryde opgaver ned i mindre dele.

Safe-foods: Mad man altid kan spise, selvom man har en dårlig dag.

The ADHD Tax: Øgede udgifter/omkostninger pga ens ADHD. Læs mere om dette i artiklen her

At Stimme/Stimming: Repetitiv handling som udføres for at stimulere og/eller berolige nervesystemet, f.eks. at klikke på en kuglepen, nynne, pille ved sit hår, bide negle etc.

Tidsblindhed: At have svært ved at fornemme tid, estimere hvor lang tid opgaver tager etc.

Hyperfokus: Langvarigt og intenst fokus på en opgave. Læs mere om dette i artiklen her