Og hvorfor er det vigtigt at vide noget om, når vi snakker om autisme?
Baggrund:
På skivekonferencen i 2022 hørte jeg et oplæg om interoception, fortalt Kelly Mahler, PhD I Occupational therapy ved Dallas Universet. Kellys oplæg gav mig den vildeste aha-oplevelse; lige pludselig var der en masse af de udfordringer, jeg oplever som autistisk menneske, der bare gav mening.
F.eks. forstod jeg pludselig, hvorfor det med at mærke sult og mæthed altid er noget, jeg har svært ved, og hvorfor jeg har svært ved at mærke hvad for noget tøj, der er det rigtige at tage på, til det vejr der er udenfor.
Det gik også hurtigt op for mig, at interoception er en sans, vi ikke snakker nok om i Danmark, heller ikke i en autismekontekst. De sanseprofiler jeg har set ergoterapeuter arbejde med, screener f.eks. ikke for interoceptive vanskeligheder. Det synes jeg er en skam, for jeg tror på, at alle mennesker - men især autistiske mennesker - kan forstå sig selv og sin krops signaler bedre, ved at have basal viden om interoception.
Hvad er interoception?
Interoception er den sans, der hjælper dig med at mærke og forstå din krops signaler, følelser og behov. Det gør den ved at scanne din krop, og at sende beskeder tilbage til hjernen om, hvad den mærker. Det er din interoception, der fortæller dig når du er sulten, når du er træt og når du skal på toilettet. Det er også din interoception, der hjælper dig med at forstå, om du er glad, ked af det eller vred, samt hvorfor du har de følelser du har.
Den interoceptive sans fungerer som igangsætteren i de processer, der foregår hver eneste dag, når kroppen skal mærke, forstå og regulere egne behov. Som jeg forstår det, kan man med fordel bryde den proces ned i 4 dele:
1: At mærke sin krops signaler
2: At oversætte signalerne til en følelse, som man kan sætte ord på
3: At finde ud af hvilket behov den følelse betyder at kroppen har, og hvilken handling, der bedst kan regulere det
4: At udføre den handling, der bedst kan regulere behovet
Et eksempel på den proces kunne være:
1: Det trykker ved blæren, den føles fyldt
2: Når blæren er fyldt, betyder det at man skal tisse
3: Når man skal tisse, skal man gå ud på toilettet
4: Man går ud på toilettet og tisser
Et andet eksempel på den proces kunne være:
1: Man har gåsehud på armene, ens tænder klaprer, og ens læber ser lidt blå ud
2: De signaler betyder oftest at man fryser
3: Når man fryser, skal man tage noget på, der kan hjælpe en med at blive varm, og/eller gå et varmere sted hen og være
4: man sætter sig i sofaen i stuen under et tæppe
Et tredje eksempel på den proces kunne være:
1: Man har tårer i øjnene, læberne bævrer og det gør ondt i brystkassen
2: Når kroppen sender de signaler, plejer det at betyde, at man er ked af det
3: Når man er ked af det, er det en god ide at tørre øjnene, og at række ud til en person, der hjælper at snakke med
4: Man henter et lommetørklæde, og ringer til en person, der er rar at snakke med
Interoception og autisme
Når man er på autismespektret, er det normalt at have udfordringer med interoceptionen. Det kan der være mange forskellige årsager til. Det kan f.eks. være:
At man har alexithymi, hvilket betyder at man har svært ved at sætte ord på sine følelser.
At man har så travlt med at forholde sig til sine ydre sanser, fordi man er overvældet, og at man derfor har svært ved at mærke sin krops indre signaler
At ens krop sender nogle helt anderledes signaler på forskellige følelser, end ikke-autistiske kroppe gør, og man derfor ikke har lært, hvilke signaler der betyder hvad.
At man grundet udfordrede eksekutive funktioner har svært ved at udføre de handlinger, man ved, at ens krop fortæller en, at man har brug for at udføre, for at kunne regulere sine behov.
Hvad kan man gøre ved det?
Først og fremmest er det vigtigt at identificere, hvilket sted i interoceptions-processen, man er udfordret, for det er afgørende for at vælge den rigtige intervention. Jeg har lavet en illustration af processen med de 4 trin, og hvad jeg ved kan skabe udfordringer for et autistisk menneske i de forskellige dele af processen.
Her er et par eksempler på ting man kan gøre, forskellige steder i processen:
Hvis der er udfordringer omkring trin 1, altså med at mærke og forstå sin krops signaler, kan man i en periode være ekstra opmærksom på hvordan kroppen føles hvornår, og med fordel notere lidt ned om det
Hvis det er svært at finde de rigtige ord for ens følelser, kan man prøve at bruge et følelseshjul
Hvis det er omkring trin 3 og 4, der er udfordringer, kan man med fordel læse den artikel jeg har skrevet om de eksekutive funktioner, og om de værktøjer jeg foreslår dér.
Jeg har vedhæftet illustrationen af interoceptions-processen som PDF-fil nedenfor. Den må downloades og bruges frit, så længe jeg krediteres som ophavsperson.
Ønsker du at vide mere om interoception, vil jeg anbefale dig at tjekke Kelly Mahlers hjemmeside - den finder du her.
__________________________________
Har du nogle spørgsmål efter at have læst denne artikel, finder du svar på ofte stillede spørgsmål ved at klikke her - og skulle du have lyst til at støtte det formidlende arbejde jeg laver på min hjemmeside, kan du læse mere om hvordan du kan gøre det, ved at klikke her.
Related Posts
