
Det er ret almindeligt, at ændringer kan være svære at håndtere, når man har en autistisk hjerne - især når det er uforudsete ændringer, og at man derfor ikke selv har valgt at noget skal laves om.
At ændringer kan være svære når man har en autismediagnose kan skyldes flere ting - dels kan det være svært at lave om i sin plan, fordi ens eksekutive funktioner kommer på overarbejde, dels kan det være svært at skabe de korrekte indre forestillingsbilleder af en ny situation, og dels kan tabet af autonomi og forudsigelighed i situationen fremprovokere en følelse af ubehag og angst i ens system, som det er svært at håndtere.
Desværre lever vi i en uforudsigelig verden, hvor der opstår ændringer omkring os hele tiden - og derfor er man nødt til at have nogle strategier til at håndtere uforudsete ændringer, når de opstår - for de vil opstå.
1: Altid at have en plan B og en plan Z
Hvis jeg skal noget, som enten er meget nyt for mig eller som jeg ved kræver meget af min energi, så har jeg altid en plan B og en plan Z. Plan B er den alternative, tilpassede version af plan A - altså hvor jeg stadig gennemfører min originale plan, men måske i kortere tid, på en anden måde eller i en mindre skala. Plan Z derimod, det er min plan for worst case scenario - det er en kriseplan og en exitstrategi. Det er også derfor jeg kalder det for plan Z - det er den sidste plan i rækken af mulige planer (hvis vi lige lades som om Æ, Ø og Å ikke findes)
Et eksempel på hvordan plan A, plan B og plan Z kan se ud:
Plan A: Mødes med xxx i København til møde om yyy emne
Plan B: Mødes med xxx online over teams til møde om yyy emne
Plan Z: Aflyse møde helt
Det kan også være:
Plan A: Tage til Hillerød og holde foredrag, og svare på spørgsmål i cirka 30 minutter efter
Plan B: Tage til Hillerød og holde foredrag men køre direkte hjem efter, og give folk mulighed for at stille spørgsmål over mail
Plan Z: Jeg kan altid vende om og køre hjem igen, hvis noget bliver for meget eller for overvældende.
At minde mig selv om at der altid er en vej ud af hvad end jeg skal, og at jeg altid har autonomi i en given situation, er med til at give mig den nødvendige ro til at gennemføre.
2: At pakke nødvendige hjælpemidler med mere i min taske
At være forberedt skaber tryghed, når der opstår uforudsete ændringer. Derfor har jeg pakket min taske med en masse forskellige ting, som jeg ved kan hjælpe mig i forskellige situationer. Det er f.eks.
Vådservietter, til hvis jeg spilder eller får noget fedtet på mine fingre
En toilettaske med forskellige slags smertestillende og meno-produkter,
Ekstra strømpebukser og undertøj i tilfælde af at jeg bløder igennem
Små snacks i tilfælde af at jeg bliver sulten
Forskellige dimseting og tangles
En powerbank og ledning i tilfælde af at jeg er ved at løbe tør for strøm
Bare for at nævne noget af det, jeg har med mig. Det er forskelligt fra person til person, hvad det hjælper at gøre i forskellige situationer, og hvad man derfor skal pakke, men at v ære velforberedt er altid en god start.
3: At bruge min solsikkesnor
Når jeg skal noget nyt, noget jeg ved kommer til at kræve meget energi, eller noget der kræver, at jeg tager et sted hen hvor der er mange mennesker, hjælper det mig meget at have en solsikkesnor på. Dels fordi at jeg oplever at folk giver mig mere plads, når de kan se min solsikkesnor, og dels fordi at hvis jeg nu gør noget, de ikke forventer af en ung voksen kvinde, så har jeg gjort mit for at signalere, at jeg kan have brug for ekstra hjælp og hensyn.
Før jeg begyndte at bruge min solsikkesnor, var jeg meget bange for f.eks. at sige eller gøre noget, som andre ville synes var ‘mærkeligt’, eller endnu værre; at få et angstanfald eller en nedsmeltning i offentligheden (den frygt sad i mig længe pga. en oplevelse jeg havde som teenager). Den frygt fylder ikke så meget længere, og endnu mindre når jeg har min solsikkesnor på, fordi jeg oplever at andre mennesker kigger mindre dømmende på en og godt tør prøve at hjælpe, hvis de ser at man har en solsikkesnor på.
"Men Silke, hvis de ser din solsikkesnor hele tiden, tror folk så ikke bare at du er mærkelig?"
-Jo, det er det, der er pointen - altså at de ved, jeg på nogle punkter er anderledes end de er.
Når de ser solsikkesnoren som noget af det første, ved det med det samme at noget ved mig er forskelligt fra dem. Derfor kommer det ikke som en overraskelse eller et chok, hvis jeg gør noget andet end de ville have gjort i en given situation - jeg sikrer mig, at deres forestilling om mig og forventninger til mig er mere retvisende fra starten af. Folk reagerer langt værre, hvis de ser en person de tror er præcis ligesom dem, og som så gør noget, der er radikalt anderledes fra hvad de selv ville gøre. Det er i de situationer, at folk stirrer og dømmer mest.
Billede 1: Min mand og jeg til TS Eras Tour koncert i Stockholm, 18. maj 2024
Billede 2: Jeg holder tale til demonstration for bedre rettigheder for mennesker med handicap, 22. maj 2024
Billede 3: Sif Sirdof og jeg til Skivekonferencen, der fejrer udgivelsen af hendes bog Eventyret om Forsvaret, 7. november 2024 (reklame, har modtaget et eksemplar af bogen i gave)
4: At have en liste over personer, jeg kan ringe til, når der opstår kriser
Det sker med jævne mellemrum, at jeg bliver så overvældet af ændringer og uforudsete hændelser, at min hjerne simpelthen står af. Mine eksekutive funktioner stopper simpelthen med at virke, mine tanker kører langsomt, og jeg får en kraftig hovedpine. I de tilfælde er det en kæmpe hjælp at vide, hvem jeg så kan ringe til, der kan hjælpe mig med at finde frem til en god løsning i den givne situation. På mange måder kan man sige, at jeg låner deres eksekutive funktioner, imens mine egne ikke virker.
Jeg har lært af erfaring, at jeg har brug for forskellige mennesker med forskellige erfaringer til at hjælpe mig med at løse forskellige ting. På min liste over mennesker jeg kan ringe til er min far f.eks., ham ringer jeg ofte til, hvis det f.eks. er noget med min bil, jeg skal bruge hjælp til. Jeg har også min mand på listen, en god veninde, og en bestemt kollega, som hver især kan hjælpe mig på forskellige måder med forskellige ting. Man kan med fordel tilføje folk fra sin liste over mennesker, man kan ringe til i krisesituationer, til sine favoritter, så det er nemt og hurtigt at finde dem i telefonen og ringe op.
5: At have en nonverbal kommunikationsstrategi
Hvis man oplever angstanfald, nedsmeltninger, nedlukninger eller f.eks. døjer med periodevis selektiv mutisme, så kan det være en fordel at have en non-verbal kommunikationsstrategi, man kan bruge hvis der opstår en krisesituation. At strategien er nonverbal betyder, at den ikke indeholder talte ord.
Det kan se ud på forskellige måder, men for mig og min mand er det et ‘kodeord’ vi har, som vi så sender sammen med enten en gul, en orange eller en rød hjerte-emoji. Farven på emojien hjælper os med at afkode hvor hurtigt, der er behov for, at den anden reagerer - jo mørkere farven er, jo større krise, og jo hurtigere skal den anden reagere.
Andre eksempler på nonverbale kommunikationsstrategier kan være at have talekort liggende i sin taske, med korte sætninger på, at bruge rød-gul-grøn kort, at bruge et ‘mit signal’ armbånd eller at have aftalt et håndtegn, der betyder noget bestemt. Det vigtigste er, at man aftaler strategien på et tidspunkt hvor man har energi og overskud til at forholde sig til det, og at man vælger noget man har nemt ved at bruge og at forstå.
__________________________________
Har du nogle spørgsmål efter at have læst denne artikel, finder du svar på ofte stillede spørgsmål ved at klikke her - og skulle du have lyst til at støtte det formidlende arbejde jeg laver på min hjemmeside, kan du læse mere om hvordan du kan gøre det ved at klikke her.