Om funktionsnedsættelser, handicapbegrebet, og hvor ordet funktionsvariation kommer i spil
For nylig dykkede jeg lidt dybere ned i terminologien omkring handicap og funktionsnedsættelser, i forbindelse med et foredrag jeg skulle holde om tilgængelighed i idrætsmiljøer. Jeg fandt ud af nogle ting, som satte nogle tanker i gang hos mig, som jeg gerne vil dele med jer.
Ifølge videnscenter om handicap, så defineres en funktionsnedsættelse som noget, der medfører et tab af fysisk eller psykisk funktionsevne. En funktionsnedsættelse kan altså være mange ting - alt fra den gips, man har om armen fordi den er brækket, til det fysiske handicap man måtte have, til forskellige psykiske sygdomme som angst og depression og alt derimellem.
Et handicap er ifølge Det Centrale Handicapråd: “når en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sansemæssig funktionsnedsættelse spiller sammen med barrierer i personens omgivelser og hindrer vedkommende i fuldt eller delvist at deltage i samfundslivet på lige fod med andre.”
Som jeg forstår det, så er funktionsnedsættelse altså det begreb, der dækker der dækker det, at der er noget fysisk eller psykisk nedsat ved ens måde at fungere på, mens ordet handicap dækker over det der sker, når en person med en funktionsnedsættelse møder samfundet omkring en - altså mødet med et samfund og en ramme, som i forskellige grader tilpasset til mennesker med funktionsnedsættelser. Derfor kan øget tilgængelighed gøre ens handicap mindre, og begrænset tilgængelighed gøre ens handicap større.
Det er også her det svenske ord funktionsvariation går hen og bliver relevant. Ideen med at sige autisme, ADHD og andre typer af neurodivergens er en funktionsvariation er, at man beskriver det som noget ved en, der er ‘varierende’ eller ‘anderledes’ i stedet for at være ‘nedsat’. Man kan altså sætte ordet funktionsvariation ind i beskrivelsen af handicapbegrebet i stedet for funktionsnedsættelse, og stadig få det samme resultat - at man har et handicap.
Når nogle autistiske mennesker - jeg selv inklusive - skriver, at de ikke føler deres autisme ER et handicap, men at den BLIVER et handicap i mødet med et samfund, der ikke er indrettet til dem, er det altså fordi autismen for dem opleves og opfattes som en funktionsvariation i stedet for en funktionsnedsættelse.
Det er meget individuelt for autistiske mennesker, om de oplever deres autisme som en funktionsnedsættelse eller en funktionsvariation - både sådan helt generelt, men det kan også skifte fra dag til dag og fra uge til uge. Hverken funktionsnedsættelser eller funktionsvariationer er statiske, langt oftere er de dynamiske størrelser, der skifter udtryk og påvirkning på ens liv hver eneste dag. Det er det man betegner som at have et skiftende funktionsniveau.
Som jeg ser det, så er det vigtigste, at vi skaber plads til alle synspunkter og nuancer i samtalen om neurodivergens, og at vi forsøger at skabe tilgængelige rammer, vi alle sammen kan fungere i - uanset neurotype og funktionsniveau.
Related Posts
