Selvaccept som ung autist

Om hvordan man støtter unge autister i at få bedre selvaccept efter diagnostisering

At få en autismediagnose som ung 

At blive diagnosticeret med autisme kan være en kæmpe omvæltning, og det kan generere alt fra sorgfølelse til lettelse hos det autistiske menneske. Men når man får diagnosen i ungdommen, sker der somme tider dét, at den kan være svær at acceptere. Her er det vigtigt vi kigger på: 

• Problemer og barrierer 

• Autistens profil og liv  

Problemer og barrierer ift. Accept 

Det kan være svært at opnå accept af bl.a. flg. Årsager: 

• Internaliseret ableisme 

• Fordomme/manglende viden 

• Besvær med at se/erkende egne behov 

• Manglende lyst til at tale om autisme 

• Ønske om ikke at være anderledes 

• Ungdommen er en særligt svær tid 

Ingen unge autister er ens  

Og fordi alle autistiske mennesker, selvfølgelig også de unge, er meget forskellige, bliver det hurtigt komplekst at tilpasse tilgangen ift. At ville øge selvaccepten hos det autistiske menneske. Nogle har mange tunge oplevelser i bagagen, andre savner spejling. Nogle er i voldsom mistrivsel, andre er udfordrede af besvær med at se indad, måske grundet asynkron udvikling. Og så varierer autismens udtryk helt enormt, hvilket der også bør tages højde for, når vi skal arbejde med selvaccepten. 

Autistens profil og liv 

Når vi søger at højne accepten, er det derfor vigtigt vi bl.a. kigger på: 

• Erfaringer/forhistorie (hvordan er autisten blevet mødt indtil nu?) 

• Mennesker autisten omgås/spejler sig i 

• Generelt trivselsniveau 

• Kognition 

• Udvikling/alder 

• Selvbevidsthed 

• Personlighed 

• Overlevelsesmekanismer 

• Den autistiske profil generelt  

Ting man kan gøre 

• Eksponere den unge for andre autistiske mennesker/unge med andre diagnoser 

• Lade den unge erfare hvad der virker og ikke gør ved selv at prøve af 

• Nedbryde fordomme/oplyse om autisme helt generelt 

• Italesætte styrker og udfordringer på anerkendende vis (og evt. uden at nævne autisme direkte) 

• Give tid og plads 

• Styrke selvværdet helt generelt 

• Indrette livet autismevenligt og lade den unge opleve de små ting der virker 

• Tillære strategier som alle mennesker har godt af (fx grænsesætning og energiforvaltning) 

• At de voksne omkring den unge (hvis de selv er autister) er åbne omkring autismen  

Eksempel 1: 

Den autistiske unge har en skjult autismeprofil, har været i mistrivsel i mange år og har mange uheldige erfaringer med sig grundet misforståelser og fordi vedkommende ikke er blevet imødekommet og set af omgivelserne. Autisten har mange fordomme om autisme, men kan godt til dels tale herom og har et højt selvbevidsthedsniveau. Udfordringen er et brændende ønske om at passe ind og ikke være anderledes, hvorfor autisten maskerer meget og har besvær med energiforvaltning og grænsesætning. 

Her kan det være en idé at lade autisten spejle sig i andre autistiske mennesker og den vej igennem få nedbrudt fordomme. At tillære nye sundere strategier løbende og langsomt indrette livet mere autismevenligt – samt at anerkendende om de styrker og udfordringer autisten oplever og booste selvværdet hele generelt. 

Eksempel 2: 

Den autistiske unge har en asynkron udvikling med særlige evner, har formået at leve livet i relativ balance og har været heldig i mødet med omgivelserne. Men den unge kan ikke spejle sig i autisme og ønsker på ingen måde at tale om det. Der opleves udfordringer ift. At forstå egne behov, og ungdommen føles svær og hård. Autisten har selv en forælder der er autistisk. 

Her handler det enormt meget om at søge spejling i forælderen, der skal blive god til at tale om egne udfordringer og styrker på anerkendende og lærerig vis. Alternativt kunne en løsning være gruppeforløb med andre unge med diagnoser (ikke nødvendigvis kun autisme), hvis der er lyst hertil. Og man kan løbende lave små justeringer den unge vil opleve virke, og så senere påpege hvorfor; fordi de er tilpasset autisme – samtidig med at man taler ind i de positive ting autisme kan medføre, som fx de særlige evner autisten i dette tilfælde har. 

Sådan gør du 

Afsøg barrierer og problemstillinger: Hvad er årsagen til at det er svært at opnå selvaccept? Hvad blokerer herfor? Fordomme? Misforståelser? Manglende lyst til at tale om autisme eller at være anderledes? Osv. 

Hvem er autisten: Hvad er der gået forud for diagnosticering? Hvordan ser autismeprofilen og nuværende strategier ud? Hvor bevidst er autisten, og hvordan er autistens trivsel? Osv. 

Kobl det hele sammen, og find den vej der giver mening for autisten. Mangler der spejling, så find denne. Er det svært at tale om autisme, så tilpas og tal om det indirekte. Har autisten svært ved at erkende egne behov, så lad evt. vedkommende prøve lidt af, og vær klar til at gribe/støtte/hjælpe. Kombiner og forsøg dig frem, og vær for alt i verden obs på at du ikke får presset på og at dét der virker for andre børn ikke nødvendigvis virker for dit barn. Pøj pøj med det.