I denne artikel kommer jeg omkring vejen til min ADHD-diagnose, hvordan min ADHD har ændret sig efter jeg begyndte på medicin, hvorfor medicin ikke kan stå alene og hvorfor selvaccept har været afgørende for at skabe en hverdag i balance og trivsel.
Baggrund for min udredning for ADHD:
Jeg har i alt været igennem 4 psykiatriske udredninger. En i 2003, en i 2012, en i 2016 og en i 2021.
Man undersøgte, om jeg havde ADHD for første gang i 2012. I papirerne fra den evaluering står der at der var tegn på ADHD, men ikke nok til at psykiateren ville afprøve medicinsk behandling. Samme psykiater mente ikke at jeg kunne være autist, fordi jeg kunne stable nogle klodser på en bestemt måde, så vedkommendes vurdering giver jeg ikke så meget for.
I 2016 blev jeg ikke undersøgt for ADHD, fordi mine angst- og skolevægringsproblematikker, samt mine sensoriske og sociale vanskeligheder afledt af min autisme fik hele fokuset. Den udredning har jeg allerede skrevet om i artiklen her.
I 2021 begyndte jeg på HF, og jeg blev hurtigt ramt af en uro, som jeg genkendte fra da jeg var barn. På grund af papirerne fra 2012 havde jeg i forvejen mistænkt ADD eller ADHD i nogle år, og grundet min stress sygemelding nogle måneder tidligere, var min læge åben for at lave en henvisning til en psykiater. Han så heldigvis min ADHD oveni autismen, så den 19. Maj 2021 fik jeg diagnosen ADHD og begyndte medicinsk behandling.
Autisme og ADHD samtidig
Noget af det, der ledte mig på sporet af, at jeg muligvis kunne have en ADHD-diagnose oveni min autismediagnose, var oplevelsen af at være den dårligste autist i verden, eller at være en slags forkert autist. Fordi jeg fik min autismediagnose først, forsøgte jeg i flere år at implementere mange af de klassiske autismepædagogiske strategier; jeg reducerede stimuli, lavede faste rutiner, forsøgte at skabe forudsigelighed, og lavede flotte skemaer med planer for min uge. Problemet var bare, at jeg aldrig var i stand til at holde det ved lige i mere end et par uger ad gangen - højst - før det stoppede med at være nyt og spændende, og jeg derfor ikke længere kunne vedligeholde det.
Sådan mærkede jeg min ADHD før jeg fik medicin:
Store udsving i min koncentration: Enten kunne jeg hyperfokusere på den samme ting 6 timer i streg, eller også kunne jeg slet ikke fokusere overhovedet. I dårlige perioder, hvor jeg enten har haft drænende interesser, eller ikke har haft nogle interesser, der kunne holde mit fokus, har det betydet, at jeg ikke kunne finde ro i min krop.
Konstant rastløshed indeni: Følelsen kan bedst beskrives som en lille tornado, der sidder inde i min brystkasse. Det er ubehageligt fordi tornadoen filtrerer al unødvendig information og store mængder nødvendig information fra.
Impulsive beslutninger: Jeg har i perioder med mere overskud været god til at sige ja til at deltage i ting og at deltage i store projekter. Det hele er gået alt for stærkt indeni, og pga. tornadoen har jeg haft en tendens til at overvurdere egne evner. At jeg sagde ja uden at kunne mærke ordentligt efter, har ofte resulteret i at jeg er løbet tør for energi undervejs og har måttet melde fra i sidste øjeblik, hvilket både har været frustrerende for mig og de mennesker, jeg gerne ville hjælpe.
Manglende evne til at mærke behovet for restitution: Fordi det hele er gået så stærkt i mit hoved, har jeg haft svært ved at stoppe op og mærke behovet for restitution i ordentlig tid. Det er særligt skidt fordi jeg også har en autismediagnose, fordi mine sanser hurtigt bliver overvældede - og restitution er afgørende for at undgå det. Rastløsheden kombineret med manglende restitution har resulteret i mange dage med nedsmeltninger og faretruende lavt energiniveau, før jeg kunne få ro nok i min krop til at kunne slappe af.
Manglende evne til at regulere mine følelser: Fordi alt er gået så stærkt i mit hoved, og tornadoen overdøvede mange nødvendige signaler fra min krop, var der mange små følelser og signaler jeg ikke fik registreret i tide - og når en følelse så endelig var stor nok til at jeg registrerede den, så fik jeg handlet på den for hurtigt og/eller havde svært ved at få den følelse ud af systemet. Det har resulteret i både nedsmeltninger, vredesudbrud og jubelråb igennem tiden.
Hvilken forskel har medicinen så gjort for mig?
Den største forskel medicinen har gjort for mig er klart, at medicinen giver mig ro nok til at jeg kan mærke mine følelser. Tornadoen overskygger ikke længere alle de små signaler, så jeg kan bedre mærke når jeg er glad, vred eller ked af det, og handle hensigtsmæssigt på min krops signaler.
Medicinen regulerer også min koncentration til en hvis grad. Hvor mine muligheder for fokus uden medicin er 0% eller 100% (altså enten intet fokus eller for meget fokus), så er mine valgmuligheder mere varierede. Det giver mig mulighed for at passe bedre på min energi, og at holde pauser undervejs.
Jeg døjer stadig med tankemylder - det kommer jeg ikke udenom - men jeg kan bedre registrere og forholde mig til de tanker, der dukker op undervejs. Jeg kan bedst sammenligne det med en gammeldags radio; eller rettere sagt, flere gammeldags radioer. Fordi jeg har ADHD er der mange radioer tændt samtidig oveni mit hoved, der alle sammen larmer samtidig. Forskellen er, at uden medicin er flere af radioerne fanget mellem kanaler, og derfor er der utroligt meget støj på linjerne. Med medicin, derimod, så bliver radioerne stillet skarpt, og så kan jeg selv vælge hvilken radio jeg vil tune ind på hvornår.
Jeg har tidligere skrevet en artikel hvor jeg svarer på mange ofte stillede spørgsmål til min ADHD medicin, og den kan du læse her.
Medicin kan ikke stå alene
Det er vigtigt for mig at understrege, at medicin ikke kan stå alene. At jeg mestrer min ADHD så godt som jeg gør i dag, er ikke kun pga. min medicin. Viden om ADHD, selvforståelse og implementering af rette strategier har også været afgørende for at skabe en hverdag, hvor min ADHD er i balance.
Det hjælper mig lidt at sammenligne medicinen med en stok - det er et hjælpemiddel, der gør verden nemmere at navigere, hvis man har et bevægelseshandicap, men man skal lige lære at bruge den først, og det er vigtigt også at implementere gode strategier og træne sin krop, selvom man bruger stok. At få en stok - eller at få en pille - er ikke et quick fix, der får udfordringerne til at forsvinde.
Nogle af de bedste og vigtigste strategier jeg bruger for at håndtere de udfordringer, min ADHD giver mig, er blandt andet:
At forskellige ting i min lejlighed har en plads, der hvor de skal bruges; f.eks. står toiletrens ved siden af toilettet, alt til Milles kattebakke er ovenpå eller ved siden af kattebakken, jeg har en åben hylde på badeværelset med alle de personlige plejeprodukter, jeg bruger mest etc … det hjælper fordi jeg visuelt bliver mindet om flere af de opgaver, jeg ofte kan glemme, og jeg minimerer antallet af delopgaver jeg skal gennemføre for at komme i mål med en opgave.
At jeg har fået flere strategier til at mærke og håndtere mine følelser - især når de bliver store. Det er f.eks. vejrtrækningsøvelser, time-out på intense samtaler (især på skrift), og at jeg ved hvem jeg kan ringe til i nødsituationer, og har sat dem som favoritter på min telefon.
At jeg er opmærksom på, hvilke opgaver der er dyre i mit energiregnskab og gør mig umage for at mindske ‘omkostningerne’. F.eks. er madlavning noget af det jeg bruger (for) meget energi på; derfor sørger vi for at købe ind til ting som min mand kan overskue at lave til aftensmad, og at have hurtige madløsninger i huset til de dage hvor ingen af os har energi til at lave mad.
Selvaccept har været afgørende
Derudover har forståelse for og accept af min ADHD også været afgørende for mig og min trivsel. Det var noget nemmere med ADHD-diagnosen end det var med autisme-diagnosen, fordi jeg allerede havde erfaring med neurodiversitet og accept af egne begrænsninger da jeg blev udredt for ADHD, men det betyder ikke at det ikke har krævet noget af mig - tværtimod, det har været hårdt, men på en anden måde.
I processen med at lære at acceptere min ADHD har mine udfordringer med regulering af mine følelser fyldt meget, fordi jeg har følt stor skyldfølelse over for de nære relationer, det er gået ud over, når jeg tidligere har reageret for meget og for hurtigt på mine følelser. Der er også en grundlæggende skam over at dagligdagsopgaver koster så meget på energikontoen, og er så svære at komme i mål med på de dårlige dage.
Det har taget tid at acceptere at det kommer til at være sådan resten af mit liv, og at uanset hvor meget medicin jeg tager, så kommer hverdagsmestring for mig til at kræve grundig planlægning, brug af mine mange strategier og fravalg af ting jeg egentlig gerne vil, men ikke har energi til.
Før min ADHD-diagnose havde jeg nogle selvfortællinger om at jeg var ‘for meget’, ‘dramatisk’, ‘doven’ og ‘uduelig’ - der har diagnosen heldigvis givet mig en anden forklaring, som har hjulpet mig af med at komme de negative selvfortællinger til livs.
Hvis du vil vide mere
Hvis du vil vide mere om ADHD, vil jeg anbefale dig at læse enten denne artikel på psykiatrifondens hjemmeside, bogen ADHD hos piger og kvinder af Lotta Borg Skoglund eller at læse med på profilen HverdagsADHD på instagram. For gode strategier til at skabe en god hverdag med ADHD (og evt også autisme), så er bogen Hverdagsstrategier for voksne med ADHD og Autisme af Mette Kyrpø og Gitte Isager-Sally helt klart værd at læse. Du kan læse mere om begge bøger under sektionen med boganbefalinger, som du finder her.
_______________________________
Har du nogle spørgsmål efter at have læst denne artikel, finder du svar på ofte stillede spørgsmål ved at klikke her - og skulle du have lyst til at støtte det formidlende arbejde jeg laver på min hjemmeside, og samtidig få adgang til mit nyhedsbrev, kan du læse mere om hvordan du kan gøre det ved at klikke her.
