Om forskellen på person first sprog og identity first sprog
Når man snakker om psykiatriske diagnoser, handicap med videre. er der 2 forskellige typer af terminologier - altså fagsprog på området - man kan anvende. - Den ene kaldes person first, og det er når en person HAR noget, altså har autisme, har ordblindhed, har et handicap— Den anden kaldes identity first, of det er når en person ER noget, altså er autist eller autistisk, er ordblind eller er handicappet.
Det varierer meget fra handicap til handicap og fra label til label, om det anses for mest korrekt at bruge person first sprog eller identity first sprog. Der er også relativt stor uenighed mellem fagfolk og autistiske mennesker om, hvordan autisme skal omtales.
Et større britisk studie fra 2015 viser at de adspurgte autistiske mennesker foretrak identity first language, imens forældre og fagfolk i højere grad foretrak person first language. Jeg personligt er fortaler for, at man lader mennesker med levede erfaringer definere terminologien, når man snakker om dem, og derfor anbefaler jeg stadig at bruge identity first language når man snakker om større grupper af autistiske mennesker.
“Autistiske mennesker” er i øvrigt den bedste middelvej mellem person first og identity first sprog jeg har fundet på dansk.
Det er dog meget individuelt, hvordan individuelle autistiske mennesker foretrækker, at deres autisme bliver omtalt - selv er jeg gladest for at sige, jeg er autist eller at jeg er en autistisk person.
Det gør jeg fordi, at som jeg forstår det, så når man siger at vi 'har autisme', eller man er en 'person med autisme' formulerer man det som om at min hjerne startede med at være neurotypisk, så fik jeg autisme og så blev min hjerne mindre god, eller en defekte variant af en neurotypisk hjerne.
Når man derimod siger 'er autist' og bruger identity first sprog, anerkender man at autismen er en afgørende del af min indentitet og mit verdenssyn, og at mit møde med verden er autistisk før den er noget andet, fordi min hjernes styresystem er autistis, og jeg derfor ser verden gennem en autistisk linse. Når mit styresystem er autistisk, er alt jeg gør autistisk. Selv når jeg maskerer mine autistiske træk, gør vi det på en autistisk måde.
Når det så er sagt, så kender også autistiske mennesker, der er mere komfortable med at bruge person first sprog, om deres diagnose, og har gode grunde til at have det på den måde. Derfor vil min anbefaling altid være, at man spørger den person man snakker med, og respekterer, hvordan de ønsker deres diagnose omtalt.
Related Posts
