top of page

Et online grundkursus om autisme med fokus på indefra-perspektivet

 

Kurset er skabt på baggrund af mine 25 års levede erfaringer, 10 års personlig interesse og fordybelse i emnet, samt 5 års frivilligt og professionelt arbejde med autismeområdet.

 

Grundkurset om autisme har 4 separate dele, som hver tager cirka en time til halvanden time at se igennem.

 

De 4 dele har følgende overskrifter:
-    Del 1: Teoretisk viden om autisme, hvor jeg blandt andet kommer omkring teorien om den forudsigende hjerne, sansebearbejdning, mentalisering, eksekutive funktioner og hvorfor autistiske hjerner hurtigt bliver overvældede


-    Del 2: Min personlige historie, hvor jeg fortæller om mine tidlige tegn på autisme, mine oplevelser i skolesystemet, vejen til autismediagnosen, mine oplevelser i uddannelsessystemet, tiden som forperson i Autisme Ungdom og hvordan jeg klarer det arbejde jeg i dag har i Center for Skolevægring


-    Del 3: Diagnoser, motivation og barrierer, hvor jeg blandt andet kommer omkring selvbestemmelsesteorien, definitionen af diagnoser, hvordan det at få en diagnose kan påvirke et menneskes motivation positivt og negativt, tilgængelighedstrekanten og CHIME


-    Del 4: Skab en autismevenlig hverdag, hvor jeg opsummerer teorien fra del 1 og del 3, og med udgangspunkt i faglige og personlige erfaringer fortæller om værktøjer og gode strategier til at skabe en autismevenlig hverdag

 

Kurset er foroptaget, og når du køber adgang får du tilsendt en fil du skal downloade, med links til de 4 videoer. At det er foroptaget og tilgængeligt online på den måde betyder, at du kan se kurset når du vil, hvor du vil, så mange gange du vil, og holde alle de pauser du har brug for undervejs i processen. Det giver dig mulighed for at tage den nye viden om autisme ind i et tempo, der giver mening for dig. 

 

Hele kurset, herunder både videoer, tekst og optagelser, er i øvrigt lavet uden brug af AI.

Hvis du støtter mit formidlende arbejde via platformen 10’er, får du adgang til en rabatkode, der giver dig 50% rabat på kursets samlede pris. Den rabatkode finder du i google-drev mappen Silkes Værktøjskasse, som du får adgang til, når du melder dig til som støtter. Det koster 20 kr. om måneden, og det kan du læse mere om her

 

Det med småt: Når du køber adgang til kurset via webshoppen her, så er din adgang personlig og til privat brug. Det betyder, at du ikke må dele de tilsendte links med andre, eller dele dem på internettet. Du må selvfølgelig gerne sætte dig og se det sammen med venner og familie, så længe det er i privat regi.

 

Ønsker du at købe adgang til din virksomhed, organisation eller arbejdsplads, så send mig en mail på silkesvare@gmail.com, så vi kan aftale nærmere. 

Online grundkursus om autisme ca. 5 timer

kr 500,00Pris
  • Et online grundkursus om autisme

    Dette er et onlinekursus om autisme til dig, der ønsker at få formidlet letforståelig viden om autisme. Kurset er med indefra-perspektivet i centrum i et ca. 5 timers videoformat i fire dele, der er nemt at gå til.

bottom of page