top of page

Alt du behøver at vide om ledsagekortet

juli 6

6 min. læsning



Hvad er et ledsagekort? Hvor kan man bruge det henne? Hvordan søger man om det? Og hvilke tanker kan afholde en fra at søge et ledsagekort? Det kommer jeg til at svare på i denne artikel


Hvad er et ledsagekort?

Et ledsagekort er et kort man kan ansøge om at få, hvis man kan dokumentere, at man har et handicap, og man har brug for ledsagelse i det offentlige rum. Man ansøger om at få et ledsagekort på Danske Handicaporganisationers hjemmeside, og kortet dokumenterer dit behov for støtte og ledsagelse i forbindelse med offentlig transport, større events og lignende. Kortet koster 200 kr., men man skal kun betale, hvis man bliver godkendt til et ledsagekort - det koster altså ikke noget at søge om ledsagekort.


Et ledsagekort giver f.eks. adgang til at køre med offentlig transport til nedsat pris - vilkårene for at rejse billigere med offentlig transport, når du har et ledsagerkort, kan du læse mere om på DSB’s hjemmeside her. Det giver også adgang til at få din ledsager ind gratis eller billigere til en lang række af events, forlystelsesparker, biografer og lignende.


Derudover opfordres alle virksomheder, der tager imod ledsagekortet, til at have en sektion på deres hjemmeside om tilgængelighed for mennesker med handicap.


Hvor kan man bruge ledsagekortet henne?

I skrivende stund er der 742 steder i Danmark, der tager imod ledsagekort - jeg kan ikke nævne dem alle sammen, men de er alle listet på hjemmesiden www.ledsagekort.dk som jeg klart vil anbefale dig at tjekke ud.


Steder jeg gerne vil fremhæve, som tager imod ledsagekort og tilbyder særlig støtte til personer med ledsagekort er:

  • Tivoli København: Udover gratis adgang for din ledsager, så giver ledsagekortet i Tivoli muligheden for at springe køen over sammen med op til 5 andre personer du følges med

  • Zoo København: Udover at man kan få sin ledsager ind uden beregning, så har man som zoo-kort holder med et ledsagerkort mulighed for at få et ledsager zoo-kort, som udstedes med kortholders navn og kan anvendes af en unavngiven person, så man kan have skiftende ledsagere med ind på sit ledsager zoo-kort

  • Lego House: Udover at tage imod ledsagerkort, så har LegoHouse virkelig gjort noget ekstra for at skabe tilgængelighed for mennesker med handicap. Der er virkelig mange informationer om tilgængelighed på deres hjemmeside, både som tekst og i videoformat. De er også en del af et projekt de kalder KultureCity, som giver muligheden for at låne en pose med hjælpemidler, hvis man har sensitive sanser.


Hvordan søger man om et ledsagekort?

Man søger om ledsagerkortet på Danske Handicaporganisationers hjemmeside her. Du skal være opmærksom på, at der står på hjemmesiden, at der i skrivende stund er 9-10 ugers sagsbehandlingstid på et ledsagekort. Mange oplever dog at få godkendt deres kort langt hurtigere, hvis der er vedlagt korrekt dokumentation for deres handicap.


Inden du går i gang med at søge, skal du have følgende klar:

  • Dit MitID

  • Et vellignende billede af dig selv, som har en ensfarvet baggrund, og hvor du ikke smiler med tænder. Du må gerne bære religiøs hovedbeklædning på billedet, men må ellers ikke bære hovedbeklædning på det billede du vedhæfter. 

  • Dokumentation for dit handicap i form af enten

  • Dokumentation for, at du bor på et bosted med døgndækning

  • Dokumentation for, at du er visiteret til en personlig hjælper i mindst 15 timer pr. måned

  • Dokumentation for, at du har fået økonomisk støtte til at købe en handicapbil

  • Dokumentation for, at du allerede er godkendt til et handicapparkeringskort

  • Dokumentation for dit medlemskab hos Dansk Blindesamfund

  • En speciallægeerklæring, der dokumenterer, at du har et handicap


Hvis ikke du har noget af ovenstående, kan du stadig søge om ledsagerkortet - der skal du dog svare på nogle spørgsmål om dit funktionsniveau, og derefter give besked om hvem din læge er, fordi de skal udfylde en lægeerklæring.


Danske handicaporganisationers hjemmeside er nem at bruge, og hvis der er noget, du mangler mere information om imens du ansøger om ledsagerkort, kan du klikke på de små ‘i’-ikoner for mere information.


Når din ansøgning er sendt, vil du modtage en besked i e-boks om, at Danske Handicaporganisationer har modtaget din ansøgning. Du modtager også en besked i e-boks når din ansøgning er behandlet, med en besked om, hvorvidt din ansøgning er godkendt eller afvist.


Hvis din ansøgning bliver godkendt, vil du modtage en besked om det i din e-boks, hvor der være et link til det sted, hvor du kan betale de 200 kr. for dit ledsagekort. Man betaler først, når man faktisk bliver godkendt til ledsagekortet - og bliver man afvist, koster det ikke noget at have prøvet. Når de 200 kr. er betalt, vil du få dit ledsagekort tilsendt med posten. Danske Handicaporganisationer skriver, at det tager 2-3 uger at levere et ledsagekort.


Lidt om speciallægeerklæringer når du er autist og/eller har ADHD

Jeg har mange venner, der har brugt forskellige dokumenter som speciallægeerklæringer, for at få sit ledsagerkort. Nogen har brugt deres epikriser fra psykiatrien, imens andre ligesom jeg har haft en udtalelse liggende fra sin psykiater. Det vigtigste er, at den dokumentation du vedhæfter kommer fra en autoriseret speciallæge, tydeligt vedrører dig (ved f.eks. at have dit fulde navn og CPR nr. på), og tydeligt dokumenterer, hvilket handicap du har.


Autisme og ADHD er godkendte handicap, der berettiger til et ledsagerkort - du skal altså kun dokumentere, at du er autist og/eller har ADHD, du behøver ikke dokumentere hvor meget du er påvirket af din autisme og/eller din ADHD i hverdagen.


Det dokument jeg vedhæftede, for at få godkendt mit ledsagekort, indeholdt følgende tekst:

  • Mit CPR nummer og mit fulde navn i toppen

  • Navn, stempel og signatur fra min psykiater

  • Samt følgende tekst skrevet af min psykiater:

“Det kan bekræftes, at ovenstående, der er min patient gennem de seneste måneder, er i behandling for aspergers og ADHD. Silke kommer løbende til støttende samtaler, psykoedukation og medicinsk behandling. Venlig hilsen”


Dokumentet er i øvrigt næsten 3 år gammelt, og er en erklæring, min psykiater lavede til mig, for at jeg kunne få tilkendt SPS støtte til mine eksamener i 2021. Jeg ansøgte om mit ledsagekort en lørdag aften, og havde godkendelsen i min e-boks sammen med et betalingslink tirsdag morgen. Jeg blev på intet tidspunkt spurgt hvor meget autisme eller hvor meget ADHD jeg havde - at der lå en erklæring fra en godkendt psykiater, var nok til jeg blev godkendt til et ledsagekort. 


Tanker, der kan afholde en fra at søge ledsagekort

Det tog mig lang tid at acceptere, at jeg har brug for et ledsagekort, og endnu længere tid at finde energi til ansøgningsprocessen. Jeg troede ansøgningen var meget mere uoverskuelig, end den egentlig var. Samtidig følte jeg at jeg snød nogen, eller gjorde mig selv mere handicappet, end jeg er ved at søge om et ledsagekort. Det var først efter at have været til koncert med Taylor Swift i Stockholm, at det gik op for mig, at mine nærmeste altid har ageret mine ledsagere til større begivenheder - og at jeg aldrig har kunnet klare større begivenheder, uden at have en person med mig, som kan hjælpe mig igennem det. Den erkendelse gjorde det tydeligt for mig, at jeg var helt berettiget til at søge om ledsagekort.


Jeg er ikke den eneste person, der har haft nogle tanker om mig selv, der har stået i vejen for at få søgt et ledsagerkort, som man egentlig hele tiden har været berettiget til. I forbindelse med at jeg søgte om mit ledsagekort, spurgte jeg mine følgere på instagram, hvad deres tanker var om dét at søge ledsagekort. Responsen var overvældende, og mange mennesker skrev, at de havde haft tanker, der mindede om mine.


Her er nogle af de svar jeg fik i en boks til spørgsmål i min instagram story:

  • “Jeg vil gerne bestille et, men jeg har ikke gjort det pga. økonomi eller overskud”

  • “Jeg har ikke søgt, fordi jeg tror at jeg er for velfungerende og ville få afslag”

  • “Jeg søgte, fik godkendt og modtog kortet på under 1,5 måned. Mine tanker var: misbruger jeg det nu overfor andre, som har det værre end mig?”

  • “Følte at jeg gjorde mig mere syg end jeg var, og at jeg deraf ville snyde. Det afholdte mig længe.”

  • “Jeg kan ikke overskue det formelle i at søge om ledsagerkort”


Hvis du har haft svære tanker om det at søge et ledsagekort, skal du vide, at du ikke er alene. Det er min oplevelse og ovenstående udtalelser beviset på. Jeg vil dog sige at hvis du oplever at du kan have brug for ledsagekortet engang imellem eller bare i nogle situationer, så søg om det - præcis ligesom med solsikkesnoren, så er det valgfrit om du vil bruge det og hvornår. 


Sidst men ikke mindst, så fortjener du at have adgang til offentlig transport, forlystelsesparker, kulturelle begivenheder og andre events, med den støtte der skal til for, at det bliver en god oplevelse for dig. 



bottom of page